Rastløs som bare fanden, drikker hovedløst fanden
under bordet spiller poker med for-standen
for’ find vinden i storsejlet, venter, hovedtrækket
udebliver uden videre, fuglene kigger mens uret det klikker - klik!
venter, venter, venter på det ringer
tænker, slentrer, tænder, venter på Marias rude springer
tågen letter trådene fletter bådene sætter hvad jeg sagde
tæller dage, men fornemmer ik’ hvad der’ tilbage.

lever for tre nætter, til budgettet forgælder
krudt til en fortæller, opstrammet skarpt fra korsætter
glaner tiden væk og gi’r mig massere af den
til at lig’, og vende og dreje mig i sengelejet
for katten er ung, vil ik’ noget og vil det hel’
fik jeg ingenting set har jeg mindre at del’
for det trækker i hovedet, når man trækker i tråde
imens man bare tov - trækker - drengen kender dagens udsigt

rastløs magtesløs altid aldrig tilfreds
- stress! over min kalender kun har plads
for meget energi til for meget at sig‘ - skriveblok hiv mig op for jeg

rastløs som bare fanden, vader hvileløst rundt i ringe
ved hvad dagen den vil bringe har en vane jeg skal spring’
jeg bror mønsterbryder - dyder jeg nyder men
en forbryder mod tiden før jeg støder til og sætter ind
til stadighed udstadig og væk - veksler og vægter mellem
ambitiøs og rastløs
- fandens til rap!
patchworker alle rim på et bræt
smør så du får smagt - hvordan - førnævnte - blev - skabt
blækklatter, lidt tjald og notits på post its
udkast udkast ommer på ommer, overspringer
overdriver, overbringer mit iver, afstiver livet i det jeg skriver
- udfaldet, sondrer og skrotter
det kommer når det kommer - tag din dogmer og brænd dem
skubber din mening ud over skrænten
det skriget i struben, intrigeren i gruppen
knægten der flytter før han splitter familien i stykker - der gør mig

rastløs magtesløs altid aldrig tilfreds
- stress! over min kalender kun har plads
for meget energi til for meget at sig - skriveblok hiv mig op
for jeg for jeg for jeg for jeg for

jeg siger til mig selv - jeg skal videre i teksten
jeg siger til mig selv - jeg skal videre med teksten
jeg ved med mig selv - at jeg skinner i teksten
jeg ved med mig selv - jeg går stærkest efter blæsten

jeg ik’ træt jeg rastløs der alverden imellem
jeg kun forbandet træt af at tænke verden igennem
i spændingsfeltet af at tænk’ og ik’ tænk på hvad jeg gør
bare gør hvad du gør og gør det godt, så det godt
overvejer stilen milevidt for meget, ligemeget hvordan jeg drejer
og vender er det samme sted jeg ender
ta’r mig ud som et skrud der ku’ tage erhvervet ud
men bli’r bleg i mit spejl der si’r det’ ligemeget
vil ikke vind’ vil bare vær’ her
verden hænger hverken i vatter eller skævt nok til nok folk skæver til den
og du skal vide hvordan jeg har det for så ved du hvordan jeg har det
når jeg ved du ved hvordan jeg har det - ik -
ung og uerfaren umiddelbart klar til studiestart
der bare ser frem alt imens tiden står stil’
ved ik’ hvad jeg vil, ved ik’ helt hvad jeg kan
men ved der ik’ er noget jeg ik’ kan hvis jeg virkelig vil

rastløs som bare fanden, med nok kraft i kaffekanden
til at betræde de samme vande, jeg har drevet den af i
alt for længe, jeg alt for afhængig og nede med det
til at gå ned med det yo